Arrangementsbeskrivelse
BOMHOLT, BESÆTTELSE OG HAVNESTREJKER
Otte foredrag om havnen, om Ribus-kampen, faglige rettigheder for HK, søfyrbøder Richard Jensen, Pariser-kommunen i 1871, arbejderkultur og Julius Bomholt og om Esbjerg Højskole.
KL. 12.30 – 13: FROKOSTPAUSE MED MULIGHED FOR AT DYRKE PØLSEVOGNENS FRISTELSER TIL PROLETARISKE PRISER, OGSÅ MED VEGETARISKE PØLSER!
Program:
AKTUEL DEBAT 11.00 - 12.30
HVAD HAR ENERGIØER, HAVMØLLEPARKER OG BRINTRØR MED ESBJERG AT GØRE? OG HVAD BLIVER ESBJERGS ROLLE I DANMARKS GRØNNE OMSTILLING?
Esbjergs transformation fra at være en af verdens vigtige olie- og gasbyer, til at være den måske vigtigste aktør, når det gælder havvind, skaber store muligheder for ikke bare Esbjerg men for hele Danmark. Dels når det handler om at skabe grønne jobs og grøn omstilling. Men Esbjergs beliggenhed ud til Nordsøen og de store mængder vindmøllestrøm giver også mulighed for store anlæg, der kan producere brint og grønne brændsler, ligesom Esbjerg er et stort aktiv som hjemsted for kommende datacentre.
Sidst men ikke mindst er Esbjerg på landkortet fra nær og fjern som hjemby for fremtidens fjernvarme med verdens største havvandsvarmepumper. Et projekt, der har stor bevågenhed ikke bare i den danske fjernvarmebranche, men også ved mange byer i det øvrige Europa. Men Esbjerg kan ikke kæmpe alene. Det kræver statsligt engagement i både infrastruktur, og de rammebetingelserder skal sikre de nødvendige investeringer.
Henning Overgaard (3F Forbundsformand), Kim Mortensen (Dansk Fjernvarme) og Søren Gade (formand, Esbjerg Havn)
NINA TRIGE ANDERSEN 13.00 - 13.55
FAGLIG HK-KAMP I ESBJERG I 1920’ERNE
I 1922 havde HK i Esbjerg 31 kontormedhjælpere. HK’s hovedbestyrelse havde netop vedtaget, at der skulle oprettes en landsdækkende kommunal fællesklub. Der foregik nemlig en »temmelig pågående Agitation« på rådhusene »fra en nyopdukket Kommunalforenings Side«. Hvis HK – der havde sin basis blandt privatansatte handels- og kontorfolk – ville sikre sig fodfæste blandt de stadigt flere kontorfolk på det kommunale område, skulle der oprustes.
Kommunale Kontormedhjælperes Fællesklub – i dag HK Kommunal – blev stiftet i foråret 1923. Igen havde begivenheder uden for HKs kontrol nær overhalet fagforeningen indenom. Esbjergs borgmester havde konspireret med sine borgmesterkolleger i Vejle, Fredericia, Kolding, Odense, Aarhus, Randers og Aalborg om »at tilvejebringe Forslag til ensartet Lønregulativ og Pensionsreglement for nævnte Byer« – noget på det tidspunkt fuldstændig uhørt.
Foredraget byder på historier om bl.a. organisationsopbygning, strejkevarsler og kvinders kamp for anerkendelse på arbejdspladsen og i fagforeningen med udgangspunkt i HK Kommunals historie set fra Esbjerg og omegn.
Nina Trige Andersen er historiker og journalist og har skrevet »Papirnussere, skrankepaver og blanketfinker. 100 års kamp om organisering og faglig identitet på velfærdsstatens kontorer«.
KENN SCHOOP 13.00 - 13.55
DA PARISERKOMMUNEN KOM TIL DANMARK
I 1871 havde arbejderne m.fl.i 71 dage magten i Paris, hvor de gennemførte demokratiske og sociale reformer, der i samtiden fremstod revolutionære.
Både som inspiration og frygt fik det en stor betydning rundt i Europa. I Danmark begyndte Louis Pio at udgive »Socialistiske Blade« og lægge grundstenene til arbejderbevægelsen. Hvilket højrefløjen og myndighederne af frygt for ’parisiske tilstande’ bekæmpede med vold, fængslinger og forbud.
Foredraget fokuserer især på, hvordan Pariserkommunen blev beskrevet og opfattet af samtidens politikere, aviser, skribenter og myndigheder.
*Kenn Schoop er cand. mag. i historie og samfundsfag, tidl. gymnasielærer og medforfatter til »Pariserkommunen 1871 – utopi og realitet«.
LARS HALSKOV 13.00 – 13.55
RICHARD JENSEN - MANDEN MED DE MANGE ANSIGTER
Søfyrbøderen og fagforeningsmanden Richard Jensen var en af Danmarks ledende kommunister i 1930’erne. Han var kontroversiel blandt arbejdsgiverne og også i kommunistpartiet i strid med Aksel Larsen. Han førte et dobbeltliv som Moskvas mand i Danmark og stod bl.a. for smugling af våben og penge til Spaniens regering under borgerkrigen 1936-39. Og han var også involveret i sortbørshandel i ’Edderkoppens’ (Sv. Aage Hasselstrøm) netværk efter Besættelsen.
Lars Halskov er journalist og forfatter og har skrevet bogen ”Manden med de mange ansigter” om Richard Jensen.
DENNIS JUUL PEDERSEN 14.00 – 15.55
ESBJERG HAVN – EN BUSTUR RUNDT I HISTORIEN OG NUTIDEN
Kom med på en spændende rundtur på Esbjerg Havn, hvor vi ser forberedelserne til de store havmølleparker, hører om, og ser udvidelsen af havnen og en hel masse om havnens historie. Vi kommer blandt andet ind i de områder, som normalt er lukket for offentligheden. Varighed cirka 1½ time.
Dennis Juul Pedersen er havnedirektør og vil være guide på rundturen.
NIELS OLE FREDERIKSEN 14.00 – 14.55
ARBEJDERHØJSKOLEN I HISTORIEN
Socialisten J. P. Sundbo havde været elev på Askov Højskole i to vintre. Her oplevede Sundbo, hvilken indflydelse højskolen havde på bønderkarlene. Sundbo mente, at en Arbejderhøjskole var en ideel skoleform for den opstigende arbejderklasse. I 1910 stiftede han i Esbjerg verdens første Arbejderhøjskole.
Her skulle arbejderen få lærdom, livsoplysning og ikke mindst, skulle man komme styrket hjem i troen på, at man sammen kunne være med til at ændre dette samfund i en demokratisk, social og retfærdig retning. Men tidernes ugunst har nu fået lukket alle Arbejderhøjskolen.
Niels Ole Frederiksen er foredragsholder og tidligere højskoleforstander på bl.a. Esbjerg Højskole.
PETER KLEIST 14.00 – 14.55
RIBUS – KONFLIKTEN
Er den dansk strejke og arbejdsmarkedskonflikt mellem i 1994-95 som fik størst tale og gennemslag. Det var buschauffører i Esbjerg som stod over for busselskabet RIbus. Strejken startede 1 juni 1994 og strakte sig over 268 dage. Baggrunden for strejken var fra buschaufførernes side kampen mod privatisering og forringelse af deraf følgende forringelse af deres arbejdsforhold Strejken blev landskendt på grund af mediernes omtale og de billeder som blev bragt fra demonstrationer og blokader. Under strejken blev politiets rolle kritiseret. Brugen af hunde og ved ”agent provokatør” metoder. Oficielt blev strejken afsluttet ved et møde i Esbjerg den 11. november 1995.
Peter Kleist er i dag havnearbejder, men dengang aktiv i Ribus konflikten og sad fængslet i en længere periode.
JØRN HENRIK PETERSEN 15.00 – 15.55
FRA REBEL TIL REFORMIST - EN PERIODE I BOMHOLTS LIV.
Julius Bomholt indledte sit forfatterskab med Dansk digtning fra den industrielle revolution til vore dage (1930). Han søgte at se litteraturen som frugt af samfundsudviklingen. I 1932 kom bogen Arbejderkultur. Han søgte at samle principperne for en socialistisk kulturpolitik, men bogen kom på et forkert tidspunkt. Derfor måtte han i kølvandet på partiprogrammet Danmark for Folket (1934) bevæge sig fra rebel til reformist – kulminerende med hans redaktion af Kulturen for Folket, der i højere grad lagde vægt på forbindelsen bagud til den ældre nationale kultur.
Jørn Henrik Petersen, professor emeritus, dr.phil. og forfatter af biografien ”Julius Bomholt – fra ide til handling”.
HENRIK LUNDTOFTE 15.00 - 15.55
AUGUSTOPRØRET I ESBJERG I 1943
Strejken i Esbjerg i august 1943 var besættelsestidens første egentlige folkestrejke. Vi kommer ind på spillet mellem socialdemokrater og kommunister, politiledelsens dygtige manøvrer og den moderate tyske kommandants holdning til begivenhederne. Strejkerne bredte sig til Esbjerg og Ålborg og andre byer i Danmark og blev begyndelsen til enden for den danske regering og samarbejdet med den tyske besættelsesmagt.
*Henrik Lundtofte er historiker og leder af Besættelsestid-samlingen i Esbjerg.